Download teksten i sin fulde længde fra hæftet "Mine Verdens- billeder".

Jorden er blevet et sammenflettet netværk af stadigt voksende bysamfund. Bevægelsen fra land til by har eskaleret så meget, at halvdelen af klodens befolkning ifølge de seneste statistikker nu bor i byerne. Det er en dramatisk stigning i forhold til tidligere: I 1900 boede 3% af verdens befolkning er byerne (220 millioner), I 1950 29% (732 millioner), I 2005 49% (3,2 milliarder) og I 2010 50% (3,4 milliarder).

Men hvad er det, som gør, at så mange søger indtil byen? Flere byer i Indien og Kina oplever en befolkningstilvækst på mellem ½ til 1 million nye indbyggere om året. Det svarer til at Københavns indbyggertal blev fordoblet på et år.

Foto: Jason Ho

Byer så store som lande
Urbaniseringen er resultatet af en proces, som har været dominerende i århundreder. Rejsen til byen begyndte for længe siden. Men den eksplosive udvikling som de seneste 50 år har budt på, overgår alt vi kender til fra tidligere tider. Byen er blevet en magnet, stedet hvor drømmene om et bedre liv tager form.

Fra Shanghai over Mumbai og Cairo til Mexico City oplever vi en befolkningstilvækst, som gør mange af disse byer til enorme bysamfund, med en befolkningsstørrelse som et mellemstort europæisk land. Langt hovedparten af de største bysamfund i dag befinder sig uden for EU og USA.

Byernes tiltrækningskraft har indebåret, at de er blevet de kulturelle fikspunkter, ikke kun for de herskende og velstillede befolkningslag, men i lige så høj grad for tilflytterne fra landet, provinserne eller kolonierne. Det er drømmen arbejde, bolig, uddannelse, social tryghed og for mange social opstigen, som lokker millioner af mennesker ind til byerne. En drøm som også rummer ønsket om at drage nytte af den globale udvikling, byerne opleves som en del af.

Byernes kulturelle og økonomiske betydning er vokset i takt med befolkningstilvæksten. De fleste større byer i Asien, Afrika og Latinamerika er således blevet nationale og i visse tilfælde internationale magtfaktorer i kraft af deres størrelse, politiske og økonomiske betydning og kulturelle mangfoldighed. Et kendetegn ved storbyen som den østrigske sociolog Max Weber beskrev allerede i 1921.

"Jamen jeg troede da..."

Den kreative by
Byen er blevet det kreative krydsfelt for mødet mellem mennesker med meget forskellige referencer og forudsætninger. Den er blevet omdrejningspunkt for politiske forandringsprocesser, nye muligheder, ideer og tendenser – en scene for forandring. Byen som sådan sætter en norm for samfundet, det er der forandringsprocesserne tager sin begyndelse, der hvor undergrunden og det nye kan finde sit publikum, der hvor de globale tendenser slår først igennem.

Den moderne storby skal kunne håndtere de udfordringer, som følger med den kulturelle mangfoldighed, der er et meget synligt resultat af den hastige tilflytning af folk udefra, og den skal kunne balancere mellem tradition og fornyelse. De store megabyers forskelligartethed og internationale attraktionskraft som kulturelle kraftcentre indebærer, at globale værdier og trends bliver lige så vigtige som lokale traditioner og mønstre.

På My World IMAGES vil programmet i vid udstrækning præsentere kunstnere og kunstudtryk, som har deres oprindelse eller daglige virke i de store bysamfund. Byens virkelighed og dens sammensathed spiller en central rolle, og det giver eleverne mulighed for at arbejde med de urbane centre og deres kulturelle betydning for udviklingen, byen som ’smeltedigel’, byens identitet, mangfoldighedsproblematikker, fattigdom, urbane kulturformer, urbanitet og globalisering m.m.

Den urbane tematik åbner også op for at elever udenfor storbyen, kan sætte deres egen virkelighed i perspektiv ved eksempelvis at forholde sig til, hvilke værdier der er vigtige for indbyggerne i deres egen by, hvad folk går op i, fritidsaktiviteter, hvor man mødes, ungdomskulturer, hvad man skal gøre for at blive accepteret og hvad der kendetegner fællesskabet.