På My World IMAGES kan du opleve musik fra Tanzania under `Morgendagens Stjerner´

Landets Historie

Forbundsrepublikken Tanzania i Østafrika dannedes i 1964 ved foreningen af øen Zanzibar og Tanganyika på fastlandet. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig var Tanganyika tysk koloni. Herefter var landet underlagt Storbritannien, indtil det opnåede sin uafhængighed i 1961. Partiet Tanganyika African National Union (TANU) stiftedes allerede i 1954 af Julius Nyerere, der 8 år efter – i 1962 – kunne kalde sig for Tanganyikas første præsident.

Zanzibar, der siden slutningen af 1600-tallet havde været under arabisk styre, spillede til gengæld en stor rolle i slavehandelen på Afrikas østkyst. I 1890 blev Zanzibar et britisk protektorat, hvilket det vedblev med at være, indtil Sultanatet på Zanzibar genvandt sin selvstændighed i 1963. Allerede i begyndelsen af 1964 førte en afrikansk opstand, ledet af det socialistiske Afro-Shirazi Party (ASP), til sultanens fordrivelse.

Samme år forenedes Zanzibar og Tanganyika under navnet Tanzania, og Zanzibar fik tildelt autonom status inden for forbundsrepublikken, og TANU og ASP blev de eneste tilladte partier i landet. I 1977 blev de to partier sluttet sammen til ét enkelt revolutionsparti under navnet Chama Cha Mapinduzi (CCM), og landet blev i mange år styret under et såkaldt etpartisystem.

Partiets styrende ideologi havde sine rødder i den såkaldte Arusha-erklæring, som Nyerere havde formuleret tilbage i 1967. Dens primære målsætning var en omfattende nationalisering af alle udenlandsk ejede virksomheder og plantager i Tanzania. Den førte politik, der havde et tydeligt socialistisk anstrøg, gav enkelte gode resultater på det sociale og uddannelsesmæssige område, men samlingen af landbefolkningen i store kolkhoz-lignende kollektivlandbrug slog fejl, og Tanzania forblev fattigt.

Efter et stærkt internationalt pres afskaffedes etpartisystemet, og i 1995 afholdtes det første flerpartivalg siden uafhængigheden, hvor CCM vandt en overbevisende sejr. Ved de to efterfølgende valg, 2000 og 2005 har CCM, regeringsmagten, vundet med et komfortabelt flertal, senest ved præsidentvalget i 2005, hvor CCM’s kandidat, Jakaya Kikwete, vandt 80 pct. af stemmerne. Der findes et stort antal oppositionspartier, men ingen som på kort sigt udgør en trussel mod CCM. Oppositionspartierne er ikke i stand til at opstille et troværdigt alternativ til regeringen, ligesom den brede befolkning ikke har nogen tilskyndelse til at udskifte en regering, som i det store og hele virker til at have forbedret befolkningens forhold.

Etpartisystemet har dybe traditioner hos befolkningen, og der er derfor mange udfordringer at tackle, før Tanzania har et velfungerende flerpolitisk system, hvor partierne veksler mellem at være i regering og i opposition.

Situationen på fastlandet er præget af regeringspartiet CCM’s fortsatte dominans og den sammenhængende politiske stabilitet, og på trods af spændinger mellem fastlandet og Zanzibar, samt internt på Zanzibar, har Tanzania hidtil været et af Afrikas mest stabile og fredelige lande.

Billedet er dog ikke kun rosenrødt. Reformerne i Tanzania har sat skub i dele af økonomien, men også medført voksende korruption og skabt stor social ulighed. På Zanzibar er den politiske situation præget af alvorlige spændinger mellem CCM og oppositionspartiet CUF, der udover enkelte tilhængere på fastlandet har størstedelen af sin vælgertilslutning på Zanzibar. Ved valget i 2005 vandt CCM således kun en snæver sejr på Zanzibar, og CUF hævder, at sejren, præcis som ved det foregående valg i 2000, skyldtes valgsvindel, og har derfor nægtet at anerkende Zanzibars præsident, Amani Abeid Karume, og hans regering.

Tanzania har dog oplevet en markant styrkelse af den demokratiske frihed siden systemskiftet i 1995. Regeringen må i stigende grad stå til ansvar over for parlamentet, oppositionen og civilsamfundet. Tanzania har i dag en relativt fri presse, en menneskerettighedskommission og en antikorruptionsstrategi.

Kunst, traditioner og tendenser

En af de vigtigste samlingsfaktorer i Tanzania er Swahili (Kiswahili), der fungerer som omgangssprog mellem landets mange etniske grupper. Den tanzanianske forfatter Muhammed Said Abdulla (1918-1991) regnes i dag som pioner inden for Swahili litteraturen. Hans kriminalroman Mzimu wa Watu wa Kale (”Forfædrenes helgenskrin”), der vandt den første Swahili forfatterkonkurrence udskrevet af The East African Literature Bureau i slutningen af 1950erne, reflekterer samtidigt Østafrikas overgang fra et traditionelt til et moderne, industrialiseret samfund.

Tanzanias rige traditionel billedkunst er også synlig i dagligdagen, hvor den visuelle udtryksform ofte bliver brugt til at kommunikere mennesker imellem. Læs blot mere her:

http://pernille.typepad.com/7341/2009/12/goddag-mit-navn-er-born-to-kill.html

Turistindustrien i Tanzania understøtter tusindvis af kunsthåndværkere, fx dem, der har specialiseret sig på fremstillingen af de såkaldte Makonde træskulpturer, der værdsættes højt af vestlige købere, da de udstråler en autentisk ’afrikanskhed’. Andre turistartikler er malerier (fx af landskaber, indfødte afrikaner og savannens vilde dyr), flettede kurve og måtter, samt dekorative genstande produceret af stedstypiske materialer som bananblade og kokosnødskaller. Markedet leverer ofte dét, som efterspørges, og er dermed medvirkende til, at Vestens stereotype syn på Afrika opretholdes. Præsident Nyere har været med til at skubbe på udviklingen af markedet for én af landets mest kendte billedkunstnere Edward Tingatingaskunst. Se hans kunst her:

http://www.insideafricanart.com/artists%20main%20pages/Tinga%20Tinga%202.htm

Men generelt har billedkunstens udvikling haft ret trange kår i Tanzania pga. manglen på aftagere, og kun få moderne billedkunstnere har formået at slå igennem på det internationale, vestligt dominerede kunstmarked.

Musik

Den mest succesrige kunstart i Tanzania er uden tvivl musikken, der omfatter mange forskellige genrer (fx kristen kormusik kaldet mkwaya, muslimsk taarab og dansemusikken muziki wa densi). Både traditionel og populær musik bliver ofte brugt i massemedierne til at formidle budskaber, som er rettet mod hele befolkningen, fx oplysninger om AIDS, korruption, vaccinationskampagner og prævention.

Bagamoyo College of the Arts har siden 1980erne etableret sig som center for traditionel musik, mens populære musikere som Remmy Ongala (se: http://www.youtube.com/watch?v=9Yh1Qlii3wg) i større grad må klare sig kommercielt. Den tanzanianske rapmusik Bongo Flava er ved siden af Senerap (rapmusikken fra Senegal), den mest udbredte version af afrikansk hiphop.

Tanzania har siden 2004 afholdt én af de største og mest populære østafrikanske musikfestivaler, Sauti za Busara. Der afholdes også mindre festivaler i landet, blandt andet i Bagamoyo og i Mtwara.