Nye strømninger indenfor musikken er også slået igennem i Syrien. Den rytmiske og den elektroniske scene vokser, og der er blandt andet blevet udviklet en særegen folk-pop-scene, som vil være præsenteret på My World IMAGES under `Ny Lyd´.
Du kan også opleve syriske dansere på festivalens `Seek to Seek´.

Landets Historie

Fra starten af 1500-tallet og frem til 1920 var Syrien indlemmet i Det osmanniske Rige. Den tiltagende vestlige kulturpåvirkning i anden halvdel af 1800-tallet samt religiøse spændinger mellem muslimer, kristne og jøder gav næring til en arabisk nationalisme i landet, som forstærkedes under 1. Verdenskrig ved udsigten til en selvstændig arabisk stat. I 1920 blev Syrien således udråbt som et uafhængigt monarki, og den ledende hærfører blev indsat som konge. De allierede, England og Frankrig, nægtede dog at anerkende staten, og Frankrig nedkæmpede den syriske hær. Først i 1946 lykkedes det Syrien at opnå sin fulde selvstændighed.

Syrien oplevede i årene efter uafhængigheden en urolig tid. Deltagelse i krigen mod Israel 1948-49 blev indledningen til gentagne militærkup. Landet har generelt været præget af krige mod nabolandene og deltagelse i konflikten mellem Israel og Palæstina. Syrien har fastholdt en uforsonlig politik overfor Israel og har deltaget i krige mod landet i både 1967 og i 1973. Ligesom Syrien i 1976 tog del i Den libanesiske Borgerkrig, og først i 2005 har trukket sin hær helt ud af landet.

På grund af et tæt samarbejde med den radikale del af den palæstinensiske bevægelse blev Syrien i 1980erne - sammen med Libyen - boykottet af Vesten, da det var den vestlige opfattelse, at Syrien støttede international terrorisme. Syrien blev dog igen optaget i det internationale samarbejde, da de i 1990-91 valgte at støtte den internationale alliance vendt mod Iraks besættelse af Kuwait.

Syrien har da også bakket op om det internationale samarbejde mod terrorisme, der blev etableret efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Men Syrien fastholder, at den palæstinensiske kamp mod den israelske besættelse og Hizbollas kamp mod Israel i Libanon ikke kan sidestilles med terror, og det har kompliceret forholdet til USA. Ligesom Syrien i dag fastholder, at en fredsaftale i Mellemøsten forudsætter fuldstændig israelsk tilbagetrækning til grænserne fra før juni 1967.
Ifølge forfatningen ligger den lovgivende magt hos de 250 medlemmer af parlamentet med en valgperiode på fire år, men reelt har parlamentet ingen magt. Der var håb om en større demokratisering ved magtskiftet i 2000 – efter 30 års autoritært styre. Det blev dog kun i beskeden grad imødekommet med frigivelse af en del politiske fanger og markant større tolerance overfor oppositionen.

Demokratiet har det generelt svært i Syrien. I 2000-2001 oplevede Syrien det såkaldte Damaskusforår, hvor en lang række saloner skød op og dannede rum for diskussioner om landets fremtid, og der blev stillet krav om tilladelse af nye politiske partier. Som følge heraf lukkede regimet alle saloner, og flere af de personer, der havde været aktive i debatten, blev fængslet.

Der har siden været få, men ofte ikke-permanente fremskridt på menneskerettighedsområdet. Menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af oppositionsgrupper og journalister overvåges og bliver ofte truet eller vilkårligt fængslet for kortere eller længere tidsrum. Langt størstedelen af befolkningen er reelt uden politisk indflydelse, og en del af det kurdiske mindretal er uden borgerlige rettigheder. Nyhedsmedierne må løbende underkaste sig selvcensur.

Kunst, traditioner og tendenser

I Syrien har den trykte presse svære vilkår. Radio og tv er befolkningens vigtigste ’informationskilder’, men ligesom dagbladene underligges disse en streng kontrol fra staten. Både radio og tv samt nyhedsbureauet SANA er statsejede. Siden 2002 er private radiostationer tilladt, men da de kun må sende underholdning, er satellitfjernsyn blevet meget udbredt i Syrien. Den brede befolknings adgang til Internettet er fortsat relativt beskeden.

Blandt de moderne syriske romanforfattere er Hanna Mina (f. 1924) og Halim Barakat (f. 1936) måske de mest kendte navne. Deres historier kredser om social uretfærdighed og behovet for ændringer i det moderne arabiske samfund. Said Wannus var både forfatter og kritiker. Han er i dag især husket for sine teaterstykker, som vovede at behandle følsomme emner i det syriske samfund, som fx de dybere årsager til nederlaget i krigen med Israel 1967.

Syrisk poesi har med Ali Ahmad Said Asbar (f. 1930), bedre kendt under sit pseudonym Adonis, opnået international anerkendelse. Blandt hans forfatterkollegaer er Muhammad al-Maghut (1934-2006) den mest selvstændige. Maghuts prosadigte karakteriseres ved vild fantasi og stærk livsfølelse. Som forfatter af tv- og filmmanuskripter har han især arbejdet med politisk og social satire.

Musik

Syrisk musik har en del tilfælles med musikken på den arabiske halvø og i Egypten. Inden for folkemusikken findes der dog betydelige variationer, for eksempel den kurdiske musik i nord og beduinernes overvejende vokale tradition i syd og øst. Både i kunst- og folkemusik mærker man en påvirkning fra tyrkisk musik, hvilket hænger sammen med Syriens fortid under Osmanerriget. Derudover spiller de islamiske sufi-mystikere en vis rolle i Syriens musikliv, og sangeren Sabah al-Fakri er kendt ud over landets grænser.

De nyere strømninger indenfor musikken er også slået igennem i Syrien. Den rytmiske og den elektroniske scene vokser, og der er blandt andet blevet udviklet en særegen folk-pop-scene, som vil være præsenteret på My World IMAGES under `Ny Lyd´.

Du kan også opleve syriske dansere på festivalens `Seek to Seek´.