Udvalgte nigerianske billedkunstnere kan opleves på My World IMAGES udstillinger `Make Yourself at Home´ og  `Localities´.

Landets Historie

Efter at både portugiserne og englænderne siden 1400-tallet havde brugt Nigeria som centrum for den transatlantiske slavehandel, blev Nigeria i starten af 1900-tallet underlagt England. Nigeria var i mange år herefter Afrikas befolkningsmæssigt største koloni. Efter 2. Verdenskrig voksede befolkningens krav om selvstændighed, og landet blev opdelt i tre regioner, hvor deres indbyrdes styrke i forhold til landets centrale magt blev et vigtigt omdrejningspunkt i den politiske kamp. I 1960 fik Nigeria sin selvstændighed som konstitutionelt monarki, inden det i 1963 blev omdannet til en republik.

Trods en magtfuld position i den tredje verden blev Nigeria svækket af interne, forfatningsmæssige og regionale politiske problemer. Korruption, stigende fødevarepriser og social ulighed førte i 1964 og 1965 til uro og generalstrejker. Efter gentagne militærkup erklærede ledende iboer i den østlige del af Nigeria deres område for selvstændigt under navnet Republikken Biafra. Efter en voldsom borgerkrig, Biafrakrigen, der varede til januar 1970, blev Biafra igen en del af Nigeria. Det antages, at ca. 1,5 millioner biafranere døde under krigen, hovedsageligt af sult.

I årene fra borgerkrigen og frem til slutningen af 1990erne var Nigeria - på trods af flere forsøg på at indføre demokrati i landet - præget af gentagne militære kup og korrupte styrer. Siden 1999 er det dog lykkedes at bevare det demokratiske styre i landet, på trods af at det ikke har givet den stabilitet i landet, som man havde håbet på. De etniske og religiøse konflikter, der havde været undertrykt under militærdiktaturet, er taget til i styrke, og tusinder har mistet livet i blodige sammenstød rundt omkring i landet. Så sent som i starten af 2010 var der gensidige massakrer mellem kristne og muslimer i Nigerias landsbyer.

Balancen i den traditionelle konflikt mellem det muslimske nord over for det overvejende kristne syd er ændret. I dag har det overvejende muslimsk styrede militær mistet magt i forhold til den nu siddende kristne præsident. Der er dog stadigt klare skel i landet, og i flere af staterne i Nordnigeria har man indført islamisk lovgivning. Det har fået mange kristne til at flygte, og der har flere gange været stor international fokus på Nigeria i forbindelse med retssager, hvor kvinder ved islamiske domstole er blevet dødsdømt for utroskab eller lignende.

Men Nigerias længste periode med demokrati og civilt styre har også ført til økonomisk fremgang, både i form af gældssanering og stigende oliepriser i landet. Ligesom der i de senere år er sket forbedringer af menneskerettighedssituationen. Politiske fanger bliver løsladt, og der er kommet øget pressefrihed i landet. Men der er stadig et stykke vej igen. Menneskerettighederne bliver i andre situationer overtrådt, og under alle landets demokratiske valg har der fra oppositionen og fra internationale observatører været anklager om udbredt valgsvindel.

Kunst, traditioner og tendenser

Som i de fleste afrikanske kulturer var den traditionelle kunst i Nigeria oprindeligt bundet til vigtige sociale funktioner. Men mødet med industrikulturen, islam og kristne missionærer har i mange tilfælde svækket de traditionelle afrikanske religioner og med dem den traditionelle kunst – ligesom globaliseringen og internettets udbredelse de seneste årtier har haft markant indflydelse på den kunst, der skabes i Afrika. De unge afrikanere er i dag massive forbrugere af hele den globale kultur – selvom de ofte må kæmpe med en svigtende internetforbindelse.

Nigeria er ingen undtagelse. På trods af mange års politisk forfølgelse og overvågningen af forfattere og journalister under militærdiktaturet er Nigeria en litterær og kulturel gigant i Afrika. For eksempel har ingen andre afrikanske nationer har så mange skribenter, udgivelser, aviser, magasiner og så stort et publikum. Forfatteren Ben Okri er verdenskendt, ligesom den 32-årige Chimamanda Ngozi Adichie placerede sig på det litterære verdenskort i 2006 med ”En halv gul sol” – en roman om borgerkrigen i Nigeria/Biafra i slutningen af 1960'erne.

Nigerias musik afspejler landets store diversitet i kultur og sprog. Det nordlige område er stærkt påvirket af muslimsk kulturs musik i form af rytmer, klang og instrumenter, mens Nigerias populærmusik udgøres af highlife og juju samt den nyere fuji. Nigeria har også opfostret afro-beat-musikeren Fela Kuti, der inden sin død i 1997 blev verdenskendt for sin fusion af jazz, soul og afrikansk musik.

Den Nigerianske filmindustri Nollywood spytter flere film ud årligt end både Hollywood og indiske Bollywood. Den digitale revolution har fået filmlandskabet til at eksplodere over hele Afrika.

Billedkunst

Nigerianerne har en stor tradition indenfor den visuelle kunst, hvad angår træudskæring af figurer og masker. Den traditionelle yoruba-kunst  bliver  udover træ også skabt af materialer som terrakotta, bronze, sten og elfenben. Den visuelle kunst er ofte baseret på æstetiske objekter, som enten kan være statiske, dynamiske, midlertidige eller permanente. Den nigerianske kunst i dag er meget alsidig, da samtidskunsten – i samspil med den globale påvirkning - har så mange nationale udtryksformer, den kan tage sit udgangspunkt i.

De nigerianske samtidskunstnere tager ofte fat i emner som patriotisme, identitetsskabelse og fattigdom for at give dets publikum mulighed for at genoplive og genopbygge smuldrende facetter af deres daglige liv. Gennem kunsten forsøger de at udnytte befolkningens skjulte potentiale og skabe vejen til et bedre liv.