Nepal byder i dag også på punkbands – og ét af dem kan du møde på My World IMAGES `Punk´-program.

Landets Historie

Først i 1950 blev kongeriget i Himalayas bjerge åbnet for omverdenen. Nepal fik medlemskab af FN, diplomatiske forbindelser blev etableret og turister begyndte langsomt at strømme til. Landet var imidlertid meget fattigt og forskellen mellem den brede befolkning og den lille elite med kongefamilien i spidsen var stor. Politiske partier, der ønskede at forbedre forholdene for den fattige landbefolkning, blev dannet efterfølgende.

En ny forfatning blev vedtaget i 1990, men op igennem 1990erne formåede de politiske partier ikke at opfylde befolkningens forventninger om demokrati og bedre levevilkår. Interne magtkampe, korruption samt kongens og elitens fortsatte forsøg på at fastholde deres magt og privilegier førte til hyppige regeringsskift, uden at det dog førte til nogen forandring og udvikling. Med krav om sociale, politiske og økonomiske forandringer erklærede en fraktion af Nepals kommunistpart, maoisterne, i 1996 krig mod kongen og regeringen. Bevægelsen opererede i Nepals fattige landdistrikter og fra at være en kilde til lokal uro, voksede den til en reel trussel mod kongen, regeringen og den etablerede elite.

I juni 2001 gik den daværende kronprins amok på kongeslottet og skød først hele sin nærmeste familie og derefter sig selv. Den afdøde konges bror, Gyanendra Bir Shah Dev, blev indsat på tronen, og der tegnede sig et nyt monarki, dog fortsat med klare ambitioner om at fastholde magten i landet. I 2005 gennemførte Kong Gyanendra et statskup, hvorefter han overtog den fulde udøvende magt. Samtidigt blev undtagelsestilstand erklæret i Nepal og førende politikere blev fængslet.

I den følgende tid kom det til forhandlinger mellem landets syv største partier og maoisterne, og der blev i 2005 indgået en aftale om en fælles vej mod fred og demokrati. Våbenhvilen, skitsen til en aftale mellem partier og maoister og en stigende international fordømmelse, satte ved udgangen af 2005 kongemagten under massivt pres. En omfattende folkelig opstand førte i 2006 til monarkiets fald, og en fredsaftale mellem regeringen og maoisterne satte formelt en stopper for den voldelige konflikt.

I 2007 banede en ny forfatning vej for at maoisterne kunne indtræde i regeringen. Efter mere end 10 års konflikt står Nepal nu i en udfordrende situation, hvor gennemførelse af freds- og forfatningsprocesser skal skabe grundlaget for stabilitet, økonomisk vækst og demokrati.

Kunst, traditioner og tendenser

Nepalesisk kultur en blandingskultur, som omfatter både indiske og tibetanske elementer, og som er resultat af langvarige tværkulturelle kontakter, migration og overregionale handelsforbindelser.

Historisk set ejede eliten, bestående af højtstående hinduer, størstedelen af landet. Det var også denne gruppe, der sad på den politiske magt, og som var den mest velstående økonomisk set. Nepal havde indført det hierarkiske hinduistiske kastesystem, der privilegerede de højtstående hinduer. Medlemmer af de lave kaster havde derimod ingen andel i det politiske liv og kun få chancer til at stige op ad den sociale rangstige. På samfundets bund fandtes de kasteløse, der udførte det arbejde, som blev betragtet som urent. De kasteløse nepalesere havde ingen ret til at eje land.

Den historiske skævvridning af det nepalesiske samfund har i den seneste tid ført til dannelsen af flere organisationer og etniske politiske partier, der kæmper aktivt for mindretalsrettigheder. Diskrimination byggende på kasteforskelle forekommer stadig i Nepal, selvom den i dag er ulovlig.

På trods af den åbenlyse diskrimination og forskelsbehandling har socialt laverestående nepalesere taget den hinduistiske elites kultur til sig, ikke mindst fordi den er forbundet med prestige. Resultatet af den top-down proces er, at store befolkningsdele har overtaget overklassens skik og sædvaner. I dag har denne kultur fået konkurrence i form af udenlandske, især vestlige indflydelser. At kunne tale, læse og skrive engelsk er i dag ikke kun et spørgsmål om anseelse, men også en forudsætning for at kunne få et bedre betalt arbejde. I byerne går mænd og et stigende antal kvinder klædt i vestligt tøj, og motorcykler, biler, vestligt mærketøj, fjernsyn og computere er blevet de nye statussymboler i Nepal.

Kunstneriske udtryksformer i Nepal har som regel taget udgangspunkt i religiøse temaer hentet fra de hinduistiske fortællinger. I nyere tid har nepalesiske kunstnere dog fokuseret mere på de store sociale uligheder, der forsat præger deres land. Ashmina Ranjits værker handler ofte om kvinders situation i Nepal, og hun er kendt for at bruge sin provokerende kunst som våben i kampen mod social uretfærdighed og politisk vold.

I anledning af den internationale kvindedag den 8. marts, gennemførte Ranjit i 2010 en performance, som sigtede efter at bryde tavsheden omkring kvindelig menstruation – i Nepal anses menstruerende kvinder som ’urene’ og derfor er de periodisk udelukket fra det omgivende samfund. Dette samt manglen på viden om basal menstruationshygiejne betyder, at mange piger på landet forlader skolen, når de er kommet i den kønsmodne alder. Ved siden af den socialaktivistiske samtidskunst findes der også en politisk scenekunst, bestående af satirer og komedier, i hvilke den almindelige befolknings frustrationer får sit afløb.

Musik

Nepal har en rig musiktradition med mange forskellige instrumental- og sangstile, og for mange nepalesere er musik et identitetsstiftende element. Den ældre generation og landbefolkningen lytter hovedsageligt til traditionel og religiøs musik, mens den yngre generation er mere til filmmusik og forskellige vestlige musikgenrer. I den seneste tid er vestlig rytmisk musik blevet mere udbredt i Nepal, men dens indflydelse rækker ikke meget længere end til området omkring hovedstaden Kathmandu.

Kort info om Rai ko Ris

Sarine Rai (*1973): Rai ko Ris’ kvindelige forsanger, bas/guitar.

Tidl. Bands: ’Skinhead Barbie’ (1990), ’Bruce Lee’ (1994-97) og ’Jutoh’ (før 2000) 

Socialpolitiske tekster – bl.a. om at være ”asiatisk” i en vestligt domineret medieverden

Ophold i Storbritannien som ung. Introduktion til engelsk 70er anarko-punk (Crass), derfra inspiration til at skrive socialpolitiske, ’socialistiske’ og antikapitalistiske tekster; aktivisme, anti-konsum, nedbrydning af autoriteter og religiøse forestillinger:

”Support your local farmers, because they feed you, not God.”

http://www.youtube.com/watch?v=LuMzatl7iMs