På My World IMAGES kan musikken fra Mali opleves på `Ny Lyd´ og `Morgendagens Stjerner´

Landets Historie

Mali var fra 1890 og frem til dets uafhængighed i 1960 en fransk koloni under navnet Fransk Sudan. Koloniens primære funktion var at tjene som arbejdskraftreserve for de franske aktiviteter i de mere ressourcerige kystkolonier. Investeringerne i fysisk og social infrastruktur var derfor meget begrænsede, og Fransk Sudan hørte til de absolut fattigste af de afrikanske kolonilande. I juni 1960 fik Fransk Sudan politisk uafhængighed i en føderation med Senegal. Føderationen opløstes kort efter, og Republikken Mali blev udråbt i september 1960.

Det nye styre under landets første præsident, Modibo Keita, var inspireret af Østeuropa og Kina. Et etpartisystem, socialistisk planøkonomi og forsøg på at opnå politisk uafhængighed af den tidligere kolonimagt bragte allerede i begyndelsen af 1960'erne landet i alvorlig økonomisk og politisk krise. I 1968 blev Keita væltet ved et militærkup, der var ledet af Moussa Traoré, hvis regime ikke var væsensforskelligt fra Keitas. Den statslige kontrol med økonomien øgedes i løbet af 1970'erne, og der var fortsat kun ét parti med stor indflydelse på alle tilladte organisationer. Den økonomiske og politiske krise blev forværret i 1980'erne, og i 1991 blev Traorés regime væltet ved en folkelig opstand. Fra 1992 har Mali haft flerpartisystem med frie valg til såvel parlamentet som præsidentposten.

Siden selvstændigheden i 1960 har Mali hyppigt været præget af interne og eksterne flygtningestrømme på grund af tørkekatastrofer og etniske konflikter mellem den dominerende sorte befolkning i syd og de lysere nomadefolk i nord. Siden midten af 1990'erne har landet dog været relativt fredeligt. Mali er stærkt afhængigt af udenlandske lån og udviklingsbistand og fortsat tæt knyttet til den tidligere kolonimagt Frankrig.

Kunst, traditioner og tendenser

Som i de fleste afrikanske kulturer var den traditionelle kunst i Mali oprindeligt bundet til vigtige sociale funktioner. Men mødet med industrikulturen og islam har i mange tilfælde svækket de traditionelle religioner og med dem den traditionelle kunst – ligesom globaliseringen og internettets udbredelse de seneste årtier har haft markant indflydelse på den kunst, der skabes i Afrika.  For de mange moderne afrikanske kunstnere fungerer den traditionelle kunst i dag mere som en inspirationskilde, end som en fastholdelse af traditionen.

Mali er et af de fattigste lande i verden, men er samtidig rig pÃ¥ sin kultur. Timbuktu, den antikke by Djenné, bjergene ved Bandiagara med Dogonfolket og Askia-gravkammeret er alle med pÃ¥ Unescos World Heritage List. Særlige teknikker til arkitektur og den traditionelle sudanesiske vævning ’Bogolan’ er genopfundet og videreudviklet af unge talentfulde kunstnere i Mali. I Dakars forstæder og andre steder i Senegal er der en opblomstrende festivalkultur, med fokus pÃ¥ bÃ¥de humor og musik. I de seneste Ã¥rtier er Mali blevet verdenskendt for netop sin musik.

Musik

Mali har en rig og forskelligartet musiktradition, der går tilbage til 1200-tallet, blandt andet den episke sang sunjata. En nytraditionel musik findes hos wassoulouerne, især blandt kvindelige sangere som Oumou Sangaré (f. 1968). Men det er den maliske blues verdensmusikelskere i Europa og USA er mest fortrolige med. De mest kendte bluesmusikere er Ali Farka Tourés (guitar og sang), Toumani Diabaté  (kora) eller Bassekou Kouyaté ( strengeinstrumentet ngoni). Den afdøde Ali Farka Toure, som ofte spillede med kendte amerikanske musikere, holdt altid på, at blues-musikken opstod i det nordlige Mali og ikke i de amerikanske sydstater.

I den moderne, elektrisk baserede populærmusik fra Mali har orkesteret Les Ambassadeurs (dannet i 1970) avlet de to superstjerner Kante Manfila (f. 1947) og Salif Keita (f. 1949). Både den moderne og den traditionelle musik har en tydelig muslimsk tone, og fremtrædende instrumenter som balafon og kora.

Mali er også kendt for tuaregerne, kaldet "de blå nomader", da de har lange, blå klæder viklet om deres hoveder. Et stolt folk med stolte traditioner. Mange af dem rejser stadig på kamel ud i ørkenen for at hente saltblokke ud fra ørkenen, mens andre er fulgt med tiden. I 2001 byttede en gruppe touareger deres våben ud med bluesguitarer og har siden skabt den berømte Festival au Desert – en musikfestival midt i ørkenen. Festivalen trækker et publikum på 10.000, og festivalen har trukket prominente internationale navne som Led Zeppelin legenden Robert Plant og Damon Albarn fra det engelske btitpop band Blur. Sidstnævnte har efterfølgende indspillet et album sammen malinesiske musikere – og dermed skaffet et bredere publikum til landets musik.