Se kinesisk filmkunst under `DOX:LAB´ på My World IMAGES

På My World IMAGES kan du høre den nye kinesisk musik under `Ny Lyd´-programmet

Landets Historie

Kina er verdens folkerigeste stat: Landet rummer i dag ca. 1/5 af hele jordens befolkning. Det dominerende folkeslag i Kina er han-folket (selve kineserne), men derudover findes der over 50 officielt anerkendte etniske grupper. Fra gammel tid har Kina været inddelt i provinser, der i størrelse og betydning kan sammenlignes med nationer i andre dele af verden.

I de første årtier af det 20. århundrede var Kina et svækket land, hvor størstedelen af befolkningen levede i dybeste armod, samtidigt med at en lille overklasse af godsejere og embedsmænd levede i overdådig luksus. Landet var ved at gå i opløsning som følge af de interne stridigheder og borgerkrig, mens vestlige magter og især Japan unyttede situationen for at tilfredsstille deres handelsinteresser og imperialistiske ambitioner.

Efter kommunisternes sejr udråbte kommunistpartiets enevældige leder Mao Zedong i 1949 Folkerepublikken Kina. Der blev igangsat et program for at omdanne landet til et klasseløst kommunistisk samfund. I 1966 lanceredes Kulturrevolutionen, og Den Røde Garde, kommunistpartiets ungdomsbevægelse, fik næsten ubegrænsede beføjelser til at arrestere, forhøre og afstraffe personer, som de opfattede som kontrarevolutionære og klassefjender. Millioner af mennesker blev tvunget til straffearbejde i jordbruget og mange kinesiske kulturskatter gik tabt for altid. Efter Mao Zedongs død i 1976 ændrede kommunistpartiet kurs. Persondyrkelsen af formand Mao, der havde været overvældede i det forudgående årti, blev nedtonet, og der blev iværksat nye reformer for en gradvis indføring af markedsøkonomien.

I dag er Kina et af de få lande, der officielt bekender sig til den kommunistiske ideologi, og Kinas Kommunistiske Parti styrer fortsat landet med hård hånd – en egentlig opposition accepters ikke. Med drejningen mod en mere liberal markedsøkonomi har Kina dog opnået en betydelig forbedring i levestandarden for den enkelte borger. Men der forekommer stadig betydelige problemer på menneskerettighedsområdet, ikke mindst hvad angår den udbredte anvendelse af dødsstraf, tortur og tilbageholdelse uden domfældelse.

Ytrings- og pressefriheden er ligeledes fortsat stærkt begrænset, og censur er udbredt – om end der per 1. januar 2007 er givet mulighed for udenlandske journalister til at interviewe kinesiske borgere uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Der føres streng kontrol med internettet og hårde sanktioner pålægges personer, der anvender det til politisk opposition.

Kunst, traditioner og tendenser

I begyndelsen af det 21. århundrede er Kina blevet til en magtfaktor, som alle må forholde sig til. Grundet landets enorme befolkning, den kraftige økonomiske vækst – i dag er Kina én af verdens tre største økonomier – og de betydelige investeringer i forskning og udvikling generelt vurderes det, at Kina vil komme til at spille en førende rolle på verdensplan i nær fremtid.

I og for sig er der intet nyt i dette, for Kina har altid været en supermagt. Landets svaghed i 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet er således kun den undtagelse, der bekræfter reglen. I stedet for at blive skræmt ved tanken om, at Kina er på vej til at overtage verdensherredømmet, bør man se på processen fra en anden synsvinkel: Kina er kun i færd med at genetablere sin gamle position i verden. Nyt er imidlertid, at Kina ikke længere begrænser sine aktiviteter til Asien, men at det nu involverer sig globalt.

Forkastelsen af de traditionelle kinesiske værdier siden begyndelsen af 1900-tallet har bl.a. givet de kinesiske kvinder mere frihed. Før i tiden havde kvinderne været underordnet mændene; kvinderne havde ingen rettigheder og blev behandlet som ejendele, først af deres fædre og siden af deres husbonder. Kvindeundertrykkelsen og kvindernes tingsliggørelse kom tydeligst til udtryk i skikken at indsnøre de unge pigers fødder for at reducere deres vækst – en smertefuld deformation i skønhedens navn. På landet slap kvinderne for denne skik, da det her vurderedes, at de havde brug for deres fødder for at kunne udføre det hårde arbejde i markerne.

Kvinder spillede en væsentlig rolle under Den lange March og kommunisternes kamp mod Kuomintang, og under Mao blev de formelt ligestillet med mænd både i hjemmet og på arbejdspladsen. Men på trods af de lovmæssige regler oplever kvinder i Kina stadig chikaner og overgreb, som for eksempel misbrug inden for ægteskabet og ved i mange tilfælde at blive solgt som brude.

Den kommunistiske regering holder et skarpt øje med den kunstneriske produktion. Det er forsat forbudt at skabe værker, der kritiserer partiet eller dets ideologi. Siden de økonomiske forandringer for alvor tog fart i 1990erne, er statsstøtten til kunstnerne blevet skåret drastisk ned, hvilket betyder, at de i dag må klare sig af det, som de kan sælge.

Film

Kinesisk producerede film høstede international anerkendelse i 1980erne og 1990erne. I denne periode arbejdede den kinesiske instruktør Zhang Yimou med sociale emner, herunder kvinders liv i den førkommunistiske periode og Kulturrevolutionens omkostninger. Hans film som Under den røde Lygte (1991) og At leve (1994) blev dog ikke positivt modtaget af den kinesiske regering og måtte derfor se sig udsat for censur.

Instruktøren Chen Kaige tilhører den samme generation som Zhang Yimou. I 1984 debuterede Kaige med Gul Jord, en film, der en kendt for både sit suggestive billedsprog og revolutionære patos. I 1993 vandt Kaiges Farvel min konkubine – en film, der skildrer de store politiske omvæltninger i 1900-tallets Kina og deres effekt på det individuelle menneske – Den gyldne Palme på Cannes Festivalen. I det seneste årti har storproduktioner som Hero (2002) og The Promise (2005) bidraget til en yderligere popularisering af kinesiske film i Vesten.

Musik

Kina har i dag en livlig rockscene. ’The Godfather of Chinese Rock ’n’ Roll’ er Cui Jian, der slog igennem i 1986 med sangen Yi wu suo you (’jeg har intet tilbage’). Jians socialkritiske tekster og solidaritetstilkendegivelser til de studerende efter Massakren på Tiananmen (1989) udløste den kinesiske regerings vrede.

Efter Ciu Jians gennembrud dannedes der flere kinesiske rockbands, blandt andet Hei Bao (’Sort Panter’, 1987) og Tang Chao (’Tang Dynastiet’, 1988), der på sit første album kombinerede elementer fra den traditionelle kinesiske opera med melodiøs metal. I midten af 1990erne blev Chao Zai (’Overload’), det første kinesiske thrash-metal band, dannet. Også grunge var populær i 90ernes Kina. He Yong anses for at være Kinas første punkmusiker.

http://www.youtube.com/watch?v=H3RkR2xv_5w

Nye navne inden for den alternative musikscene er Joyside, der er stærkt kritiske over for konsumracet i Kina, og Riot Grrrl bandet Hang on the Box, som med deres tekster, eksempelvis ’No Sexy’ angriber det stereotypiske kvindebillede, der er udbredt i store dele af befolkningen.

http://www.youtube.com/watch?v=jokCmje7hh4