Du kan høre musik fra Guinea Bissau på My World IMAGES `URBAN´-program

Landets Historie

Guinea-Bisseau var fra midten af 1400-tallet og op til forbuddet mod slaveriet et vigtigt centrum for den afrikanske slavehandel. Det var portugisiske slavehandlere, der dominerede regionen, og i 1879 blev området en særskilt koloni under navnet Portugisisk Guinea. I 1951 blev Portugisisk Guineas status ændret til oversøisk provins, og kolonimagten tabte gradvis magten over landet. De kæmpede mod en national befrielsesbevægelse, der med guerillakamp i begyndelsen af 1970'erne havde vundet så stor kontrol over landet, at den i 1973 kunne erklære landet for uafhængigt under navnet Guinea-Bissau.

Den langvarige historie med slavehandel og kolonisering har medført at Guinea-Bisseau aldrig haft en egentlig demokratisk kultur. I stedet har stammemodsætninger og magthavere udefra domineret landets udvikling. Siden uafhængigheden har der været etpartisystemer eller militære styreformer, talrige kupforsøg og en militær opstand i 1998, der resulterede i en 11 måneder lang borgerkrig i.

De forskellige regimer har ført en hård linje overfor politiske modstandere. Efter borgerkrigen blev præsident Koumba Yalas indsat, og han var ingen undtagelse i den henseende. Yalas uberegnelige natur og hårde retorik over for sine politiske modstandere førte til stærke politiske spændinger – og præsidenten blev afsat ved et ublodigt statskup. Efter en periode med en overgangsregering blev der i 2004 afholdt et parlamentsvalg, der for første gang blev vurderet som frit og fair. En af landets tidligere præsidenter, Joao Bernado´Nino´ Viera, vandt i 2005 anden runde af præsidentvalget, og blev kort efter indsat som landets nuværende præsident.

Guinea-Bissau er generelt et politisk ustabilt land, og siden borgerkrigen har det stået overfor en række akutte post-konfliktproblemer, samtidigt med at det i dag er et af de fattigste lande i verden. Landets økonomi er baseret på fiskeri og landbrug samt en voksende produktion af acajounødder. Borgerkrigen i 1998-99 ødelagde en stor del af landets i forvejen lille industrisektor og infrastruktur.

Kunst, traditioner og tendenser

Efter selvstændigheden er portugisisk stadig det officielle sprog i Guinea-Bissau, på trods af at kun omkring 10 % af befolkningen taler det flydende. Officielle dokumenter er skrevet på portugisisk og skoleelever bliver fra mellemtrinnet og op undervist udelukkende på den gamle kolonimagts sprog. Langt de fleste folk i Guinea-Bissau har i stedet et lokalt afrikansk sprog som modersmål, og slavernes afart af portugisisk, kreol, som deres andetsprog. Det kreolske sprog er forbundet med en urban etnisk minoritet, der også identificerer sig med Kap Verde. Sproget bliver brugt i forbindelse nationalfølelsen, og patriotiske sange og slogans er altid på kreolsk – ligesom landets nationale nyheder.
 
Der bor i Guinea Bisseau i dag mere end 10 etniske grupper, med hver deres eget sprog og kultur, side om side i relativ harmoni. Landet har et mangfoldigt kunst- og kulturliv, og en af de mere traditionelle fejringer er det store karneval i Bissau, på trods af at det blev indført af den tidligere portugisiske kolonimagt. Karnevalet er oprindeligt en religiøs fejring, men da under 10 % af befolkningen i dag er katolikker, har guineanerne i stedet taget det 4-dage lange karneval til sig som en stor kulturel fest, hvor lokale etniske traditioner i stedet bliver fejret.

Se amatøroptagelser fra karnevalet her.

Landet har også mange kunstnere, der med få midler udfordrer den traditionelle kunst og går nye veje.

Musik

Den traditionelle musik i Guinea-Bisseau lever videre og bliver stadig i dele af befolkningen brugt i rituelle handlinger, hvis betydning er grundfæstet dybt i guineserne. Når kampe er vundet eller unge piger er giftemodne, bliver der trommet til rituelle danse. Traditionelle muslimske musikformer som Mandinkas og Fulas - tæt beslægtet med musik fra Mali og Senegal - bliver dyrket i den indre del af landet.

Hiphop-musik har været populær i Afrika siden begyndelsen af 1980'erne. Den slog først igennem i Senegal, Tanzania og Vestafrikas fransktalende lande, før den i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev voldsomt populær blandt de unge i hele Afrika. Hver region har en ny type stil af hip hop. Hiphop’en bliver i mange sammenhænge brugt som et råt politisk udtryk, også i Guinea-Bissau. Her er den lokale Guinea-Bissau Hip Hop ( "Hip Hop GB") uhyre populær. Med sit budskab om forandring for Guineas- Bissaus samfund, bliver Hip Hop GB-bevægelsen brugt som en platform for social forandring. De unge kunstnere rapper ofte om sociale forhold, korruption og nationens problemer.