Du kan se film fra Elfenbenskysten på dokumentarfilmfestivalen ’CPH:DOX’.

Landets Historie

Landet har fået sit navn efter de store mængder elfenben, som der blev handlet med før i tiden, og som trak europæerne til området. I 1600-tallet oprettede franskmænd de første handelsstationer ved kysten. Handelen med elefanternes stødtænder blev imidlertid hurtigt overgået af handelen med mennesker, der blev solgt som slaver til de vestindiske kolonier. I 1893 blev landet erklæret for fransk koloni, men Frankrig opnåede ikke fuld kontrol med Elfenbenskysten før 1918.

Landets dominerende politiker i anden halvdel af 1900-tallet var Félix Houphouët-Boigny, medstifter af Parti démocratique de la Côte d'Ivoire (PDCI). Da Elfenbenskysten fik sin selvstændighed den 7. august 1960, blev Houphouët-Boigny valgt til præsident. Han gjorde landet til en etpartistat og bevarede den nære tilknytning til Frankrig. Houphouët-Boignys styre var særdeles enevældigt, men den var præget af politisk stabilitet og økonomisk succes.

I 1980erne medførte en økonomisk krise imidlertid omfattende politisk uro, og i 1990 måtte Houphouët-Boigny nødtvungent legalisere oppositionens partier. Alligevel blev han genvalgt som præsident samme år, og PDCI forblev det dominerende parti. Da Houphouët-Boigny – efter mere tre årtier ved magten – døde i december 1993, blev han efterfulgt af Konan Bédié. Den politiske atmosfære forværredes i de følgende år pga. den fortsatte økonomiske krise, splittelsen i PDCI og oppositionens kritik af bl.a. en omdiskuteret valglov.

I 1999 blev præsident Bédié væltet ved et militærkup under ledelse af general Robert Gueï, som udskrev valg i 2000. Optakten til valget var præget af skærpelsen af reglerne for valgbarhed, således at kravene til etnicitet blev skærpet, hvilket afskar en populær kandidat, Alassane Ouattara, tidligere premierminister under Bédié, fra at stille op til valget.

Det førte til voldelige sammenstød med både militæret og tilhængere af de forskellige kandidater. På trods af et nationalt forsoningsmøde i 2001, førte etniske og politiske spændinger til, at Elfenbenskysten i september 2002 blev kastet ud i en borgerkrigslignende konflikt.

I 2003 blev der efter fransk mægling indgået en foreløbig våbenhvile, men uroen fortsatte, og i foråret 2004 sendte FN fredsbevarende styrker til landet. Præsident Gbagbo var imidlertid utilfreds med den tidligere kolonimagts indblanding i Elfenbenskystens interne anliggender. Med den sydafrikanske præsident Mbekis medvirken lykkedes det at skabe en fredsaftale i marts 2007. Gbagbo forblev Elfenbenskystens præsident, samtidigt med at der blev etableret en overgangsregering med Soro som premierminister.

Kunst, traditioner og tendenser

Elfenbenskysten har en lang tradition for historiefortællinger. Griots, som historiefortællerne kaldes, opfyldte en meget vigtig funktion i samfundet, da det var dem, der videreformidlede sociale værdier, historisk viden og religiøse forestillinger igennem deres traditionelle digte, fortællinger og myter. Det findes ikke meget litteratur på lokale sprog - litteratursproget er fransk. Det 20. århundredes mest kendte forfatter fra Elfenbenskysten er Bernard Dadie, der både skrev landets første teaterstykke (Assémiwen Déhylé) og romanen (Climbié). Andre kendte forfattere fra Elfenbenskysten er bl.a. Aké Loba, Pierre Dupré, Ahmadou Kourouma, Jean-Marie Adiaffi, m.fl.

Der findes alle traditionelle afrikanske kunstformer i Elfenbenskysten. Genstandene opfyldte oprindeligt bestemte funktioner i sammenhæng med religiøse, helbredende og sociale handlinger. Blandt de foretrukne materialer er træ, elfenben, ler og sten, mens værkernes temaer er hentet fra religiøse og mytologiske fortællinger. Ligesom i alle andre afrikanske lande er der kunstnere, især træskærer, der har specialiseret sig i at fremstille værker til turistmarkedet.

Musik spiller en stor rolle i Elfenbenskysten, og den forekommer næsten alle steder og i alle sammenhænge. Typisk er der tale om sang, der bliver ledsaget af traditionelle instrumenter. I de større byer, og især i Abidjan, er vestlige musikstile dog også meget populære. Traditionel dans findes stadig på landet. Emnerne, der behandles i dansene er, ligesom inden for de andre kunstgrene, ofte hentet fra historien eller religionen. Bestemte danse, som koutouba og kouroubissi, opføres fx før Ramadan

Film

Elfenbenskysten har i de sidste to årtier produceret flere film, herunder dokumentarfilm, som beskæftiger sig med problemstillinger, der ellers ikke får meget opmærksomhed, fx livet som homoseksuel i et afrikansk land, feminisme mellem traditioner og modernitet, storbyen, økologi og befolkningstilvækst.