Landets Historie

Burkina Faso var helt indtil 1960 fransk koloni under navnet Øvre Volta, Haute-Volta. Dette navn holdt ved indtil 1984, da landet efter et kup skiftede navn til det nuværende Burkina Faso.
 
Landets første præsident efter selvstændigheden, Maurice Yaméogo, udøvede et korrupt og diktatorisk styre, som befolkningen led under. Fra midten af 1970’erne og frem til 1983 oplevede landet gentagne kup af magten samtidigt med at landet led under tørke og hungersnød. Vendepunktet kom da den populære Thomas Sankara tog magten i 1983 og gennemførte en række socialistiske reformer, inspireret af Ghanas leder Jerry Rawlings.

I 1991 fik Burkina Faso en demokratisk forfatning, under hvilken Sankara er blevet genvalgt lige siden. Valgene er forløbet fredeligt og uden alvorlige eksempler på snyd og tekniske problemer.

Den politiske debat i Burkina Faso er levende og åben. Visse dele af oppositionen kritiserer regeringen for manglende retssikkerhed, straffrihed for politiske forbrydelser og styrets magtmisbrug. Det er dog den almindelige internationale opfattelse, at Burkina Fasos regering ikke undertrykker befolkningens rettigheder, selvom svagheder i det juridiske system fra tid til anden giver alvorlige skønhedspletter.
Burkina Faso er også kendt for at være ét af de få lande i Vestafrika, som ikke har et muslimsk flertal. Her bekender halvdelen af befolkningen sig hverken til islam eller kristendom, men til de traditionelle afrikanske religioner.
Burkina Fasos økonomiske situation har været kendetegnet ved stabilitet og vækst siden begyndelsen af 1990’erne, hvor landet indledte en omfattende reformproces.

Kunst, traditioner og tendenser

Som i de fleste afrikanske kulturer var den traditionelle kunst i Burkina Faso oprindeligt bundet til vigtige sociale funktioner. Men mødet med industrikulturen, islam og kristne missionærer har i mange tilfælde svækket de traditionelle afrikanske religioner og med dem den traditionelle kunst – ligesom globaliseringen og internettets udbredelse de seneste årtier har haft markant indflydelse på den kunst, der skabes i Afrika. De unge i udviklingslandene er i dag massive forbrugere af hele den globale kultur.

Situationen er nu den, at traditionen nogle steder endnu lever, men at den mange steder er død, og at der er opstået nye traditioner. Der er også eksempler på, at turistindustrien og efterspørgslen fra samlere har holdt liv i traditioner, der ikke har noget lokalt fodfæste mere. Men for de mange moderne afrikanske kunstnere fungerer den traditionelle kunst mere som en inspirationskilde, end som en fastholdelse af traditionen.

Burkina Faso ses som en af drivkræfterne i den kulturelle opblomstring, man kalder den afrikanske kulturrenæssance. Både indenfor film, teater, musik og dans. Èt af startskuddene til denne udvikling var opstarten af Den Pan-afrikanske Filmfestival i Burkina Faso i 1969, der i dag har udviklet sig til en smuk, vestafrikansk pendant til Hollywoods uafhængige biografscene. Burkina Faso har dertil en stor kulturfestival og ét af kontinentets største markeder for kunst. Den kunstneriske puls i Burkina Faso kommer bl.a. af, at der lever over 60 forskellige etniske folkeslag, hver med helt deres eget sociale og kulturelle særkende.

Scenekunst

Teater- og dansescenen i Burkina Faso er i dag meget varieret. En traditionel rituel maskedans til trommer og historiefortællingen dyrkes stadig, men den tidligere kolonimagt har også givet landet den vestlige teatertradition, specielt selvfølgelig den franske. Ved selvstændigheden blev det interaktive forumteater udbredt i landet - for at motivere befolkning til aktivt at tage hånd om deres eget liv. Og mellem disse opførelsespraksiser er fusionerne – der hvor de forskellige traditioner mødes og skaber noget nyt.

De fleste skuespillere i landet er selvlærte, da der ikke findes nogle skuespillerskole. Den undervisning, de har mulighed for at modtage foregår på workshops, blandt andet arrangeret af  CITO – Burkina Fasos største teater. Teatret er et vigtigt samlingssted for mange burkinske teatergrupper og et mødested for teaterfolk i hele den vestafrikanske region. Teatret har godt 300 skuespillere tilknyttet, som lever af at optræde.  CITO’s egne forestillinger foregår også ofte på gaden og handler om omskæring af kvinder, ligestilling, økonomisk ulighed, korruption, migration og børns rettigheder. De klassiske vestlige dramaer bliver dog også afprøvet og CITO har både haft Brecht, Ibsen og Moliere på plakaten.

På My World IMAGES kan du opleve en af Burkina Fasos største teaterpersonligheder. Instruktøren og skuespilleren Ildevert Meda står bag mange forestillinger, og var med til at skabe CITO – Burkina Fasos største teater. Teateret foregår også på gaden og handler om omskæring af kvinder, ligestilling, økonomisk ulighed, korruption, migration og børns rettigheder. Blandt de optrædende i de burkinske byer er Kientega Pingdéwindé Gérard – bedre kendt som KPG. Han er ikke blot skuespiller, men markerer sig som en storyteller mester. Han er inviteret til Danmark for at inspirere unge danske skuespiltalenter i et samarbejde med Kulturprinsen i Viborg og World Music Center.