Noise/støjmusik
Torturing Nurse
Noise/støjmusik er meget kort sagt, musik som ser bort fra melodi og
rytmik, men fokuserer på energi og volumen istedet. Med basis i
dadaisternes udforskning af det meningsløse og absurde, futuristernes
energiske revolutionære tænkning og de mest ekstatiske øjeblikke i
rockmusikken er noise en musikpraksis som kan virke enten frigørende
Ã¥ben eller provokerende dum og umusikalsk for den uforvarende
tilskuer.
Og Noise er en genre der har plads til begge synspunkter.
Nogle opfatter støjmusikkens dissonans og kakofoni som et
avantgardistisk slutpunkt for al mening og kommunikation, som et
apokalyptisk stade, andre som et udgangspunkt for frugtbare måder at
organisere energi på. Men det er under alle omstændigheder et faktum
at støjmusikken har udviklet sig til myriader af små snævre genrer
siden de første regulære noisebands dukkede op i
slut70erne/start80erne i Japan med navne som Merzbow (opkaldt efter
værket MerzBau af dadaisten Kurt Schwitters), Incapacitants og
Hanatarash.
Ofte skabes noisemusik ved en ekstrem brug af
guitarpedaler såsom distortion og fuzz, samt feedback fra forkert brug
af mikrofoner og hjemmelavede instrumenter, men noise kan også skabes
på en computer. Der skelnes derfor mellem analog og digital noise
musik. Noisens utallige undergenrer kan forbindes med den
elektroniske musik, metalmusikken, free jazz, rock og industrial.