Det vestlige musikteater daterer sig tilbage til teatret i det antikke Grækenland, 500BC. Her var musik og kor og dans en uundværlig del af komedier og tragedier. Antikkens dramatikere var multikunstnere, der både kunne komponere musik, koreografere dans og instruere.

Det kunne man bare - for intet teater uden dans, korsang og musik. Over hele verden var teaterfolk multitalenter - musik, dans, sang og tale var til at begynde med ét i teatret. Især det indiske Sanskrit - drama var spektakulært.

Mange teaterkulturer har den dag i dag fastholdt forbindelsen. eksempelvis det indiske teater, der også i dag er fusion af tale, sang, dans og musik. Afspejlet i Indiens store filminddustri, Bollywood. Fra det 19. århundrede blev det vestlige teater et teater med vægten lagt på det talte ord og musikteater en undergenre hertil. En undergenre der udviklede sig til musicals og musicalfilm. I dag blomstrer genren på teatret- og i filmens verden, hvor anerkendte filminstruktører har fattet interesse, bla. danske Lars von Trier med sin’Dancer in the Dark’.