Musik/perfomance dokumentaren: Også her er det personlige udtryk i fokus, men på en udadvendt og performativ måde. Musikfilmen er genrens centrum, og tæller både de store koncertfilm og de film, der skildrer miljøer og kulturer fra gadeplan og med insiderens hjemmevante blik.

Den performative genre har plads til både hip hoppens politiske protestpoesi og til musical’ens og musikvideoens forførerende flirt med det kunstige. Der er imidlertid også mulighed for at se med fra kameraets blinde vinkel, når den globale billedfabrik pumper sine produktioner ud på et marked, der sjældent ligner det vi kender i vesten – men som ikke desto mindre efterspørger de samme ting: action, romancer og happy endings.